
Marcus Mossalski
@mossalski • 3,562 subscribers
Byrådsmedlem for SF i Randers 💚 Misbrugsbehandler, foredragsholder & debattør 🗣️ 🎤 📲Presse: 23 62 47 53 📩 Book foredrag: [email protected]
Shorts
Videos

Indrømmet… jeg måtte simpelthen sove på det, efter den debat jeg i går deltog i hos DR P1. For jeg var rasende, da jeg forlod studiet. Morten Rønde fra spillebranchen havde nemlig frækheden til (bevidst eller ej) at påstå, at der IKKE findes en sammenhæng (korrelation) mellem mængden af spilreklamer og hvor meget folk spiller – og dermed risikoen for at udvikle ludomani. Det på trods af, at det for længst er bevist i flere studier. Studier, jeg har sat mig grundigt ind i og læst… for så alligevel at få skudt i skoene, at jeg jo “bare er behandler”, når jeg refererer til dem. Jeg håber inderligt, at du vil bruge 2,5 minut af din dag på at høre dette absurde klip fra debatten. For hvis vi ikke sætter foden ned, bliver den her løgn ved med at blive gentaget. Spilreklamer er skadelige: Videnskabeligt, etisk, moralsk og samfundsmæssigt. Punktum. Link til hele udsendelsen finder du i kommentaren. #stopspilreklamer
Marcus Mossalski89,581 görüntüleme • 9 ay önce

Kære Viaplay Én aften. Bare en enkelt Champions League-aften, en Premier League-lørdag eller en Superliga-søndag. Fjern alle jeres spilreklamer – og indsæt denne (og lignende) i stedet for, hvor reklamerne ellers ville have været. Under kampen kunne I sætte Stop Spillet-bander nederst på skærmen, i stedet for live odds. Bare én dag, hvor I ikke bukker jer for spilbranchens nemme penge… hvilket signal det ikke vil sende 🫨 Tak til Spillemyndigheden og Advice for en fremragende, rørende og realistisk reklame.
Marcus Mossalski27,463 görüntüleme • 8 ay önce

Se denne video… (videredelt fra TikTok). Den viser en dreng på 6–7 år, der “vinder” en kniv i Counter-Strike – en digital genstand til en værdi af omkring 3.000 kroner. Jeg har selvfølgelig sløret både drengen og hans far. Det handler ikke om at hænge nogen ud. Men klippet viser også, hvor dybt gamblingmekanismerne er flettet ind i computerspil: spændingen, ventetiden, håbet… og så rusen, når “gevinsten” falder. Det er de samme mekanismer, som vi kender fra spilleautomater og betting. Når børn helt ned i børnehavealderen oplever, at digitalt “held” kan omsættes til penge, bliver de introduceret til en tankegang, der kan udvikle sig til en glidebane. For nogle er det uskyldigt – men for andre kan det være første skridt mod en afhængighed, der senere ødelægger både økonomi og liv. Nogen vil måske påpege, at der ligger et forældreansvar her. Det er jeg enig i. Men som samfund har vi også en opgave i at oplyse om, at man strengt taget lige så godt kunne have siddet og drukket en øl med sit barn. Jeg tror, det her bunder langt mere i uvidenhed end i uansvarlighed. Udover det skal det nævnes, at dopaminrusen ved det her er så voldsom, at den moralske forældresnak hurtigt fordufter, så snart man er alene på drengeværelset igen (jeg ved, hvad jeg taler om). Og det er netop derfor, vi bliver nødt til at have det her med i overvejelserne, når Folketingets partier i denne uge forhandler den nye spillelov. Spørgsmålet er helt enkelt: Skal børn overhovedet udsættes for gamblinglignende mekanismer i deres computerspil?
Marcus Mossalski11,529 görüntüleme • 8 ay önce
Daha fazla içerik yok.