ๆญฃๅœจๅŠ ่ฝฝ่ง†้ข‘...

่ง†้ข‘ๅŠ ่ฝฝๅคฑ่ดฅ

Fรธlelser. Rivaler. ๐ƒ๐„๐‘๐๐˜.

24,797 ๆฌก่ง‚็œ‹ โ€ข 9 ไธชๆœˆๅ‰ โ€ขvia X (Twitter)

0 ๆก่ฏ„่ฎบ

ๆš‚ๆ— ่ฏ„่ฎบ

ๅŽŸๅง‹ๅธ–ๅญ็š„่ฏ„่ฎบๅฐ†ๆ˜พ็คบๅœจ่ฟ™้‡Œ

็›ธๅ…ณ่ง†้ข‘

STร†RK OG KLAR TALE AF VANCE Pร… PITUFFIK-BASEN I GRร˜NLAND. Jeg kan godt forstรฅ, at danskerne slรฅr sig pรฅ USA i รธjeblikket. For sandheden gรธr ondt - sรฆrlig nรฅr man ikke kendte til den, og alt det her virker til at komme som lyn fra en klar himmel - pรฅ grund af Trump. Den eklatante fejlanalyse skyldes et รฅrtier langt svigt fra vores medier og en ligesรฅ langvarig ansvarslรธshed hos vores politikere. Lรฆngere er den ikke. Danmark og Europa burde lรฆgge sig fladt ned og kun have รฉt for รธje: Hvordan fรฅr vi relationen med USA pรฅ plads igen? Hvordan redder vi รฆgteskabet med vores sikkerhedsmรฆssigt afgรธrende partner pรฅ den anden side af Atlanterhavet? I stedet, for at blive i รฆgteskabsmetaforen, gรฅr vi nu til alle de fรฆlles venner, og sviner eksmanden noget sรฅ nederdrรฆgtigt til. Det er en vanvittig uproduktiv og rystende barnlig strategi, drevet af fรธlelser vi ikke kan rumme: fรธlelserne, der er forbundet med erkendelsen af vores eget dybe svigt i relationen. Vi kommer til at vinde intet som helst ved at agere sรฅ erratisk, som vi gรธr nu. Tvรฆrtimod taber vi mรฅske muligheden for igen at fรฅ en meningsfuld relation med USA. Jeg er rystet over Danmarks og Europas โ€˜kvindagtigeโ€™, historielรธse hysteri, Rasmus Jarlov, og hรฆvngerrighed og ser med skam pรฅ vores lavintelligente โ€˜maskulineโ€™ bodega-brovtne, skraldespandsmundede raseri, Magnus Barsรธe. Og dette er blot to eksempler. Jeg har sagt det fรธr: Jeg stoler ikke pรฅ Europa. Vi ender altid, historisk, med at vรฆre vores egen vรฆrste fjende. Det er nu igen tilfรฆldet i den supranationale, tiltagende ytringsfrihedsfjendske dystopi som EU og dens ledere er i fรฆrd med at perfektionere i disse รฅr. Dรฉr bรธr bekymringen ligge. Dรฉr bรธr der glanes i spejlet. Dรฉr bรธr der kurskorrigeres. USA er en allieret - en ven - der rusker meget hรฅrdt op i os for at fรฅ os til at indse sandheden om det farlige vildspor, vi er pรฅ. Intet tyder p.t. pรฅ, at vi magter nogen form for selverkendelse. Heller ikke af vores egen forsvarsmรฆssige uformรฅenhed og stadig dybe afhรฆngighed af USA. Og samtidig med Europas forsvarslรธshed er der nรฆsten ikke noget, der skrรฆmmer mig mere, end et egensindigt og til-tรฆnderne-rustet, militรฆrt autonomt EU. Det mรฅ jeg blankt erkende. Det lรธber mig koldt ned ad ryggen ๐Ÿฅบ Bottom line: Europa er pรฅ en fatal kurs, der vil รธdelรฆgge bรฅde vores indre sammenhรฆngskraft og vรฆrdier - og fรธlgelig ogsรฅ vores vรฆsentligste ydre relation: Forholdet til USA.

Jesper W. Rasmussen (who/dis)

12,652 ๆฌก่ง‚็œ‹ โ€ข 1 ๅนดๅ‰

Nร…R REPORTAGE BLIVER FORTร†LLING: Om Jesper Steinmetz, Buckingham Palace โ€“ og journalistikkens totalhavari ind i ren dramaturgi. Jeg var รฅben mund og polypper over denne 'reportage' i News & Co. fra Jesper Steinmetz i London - og jeg sad tilbage med รฉt spรธrgsmรฅl: Hvor F*CK ved du det her fra, Jesper Steinmetz??? ๐Ÿ˜ณ I Jesper Steinmetz indslag fra Buckingham Palace indtraf det รธjeblik flere gange. Ikke fordi manden mangler ord - tvรฆrtimod - men fordi ordene flyder sรฅ ubesvรฆret ind i hinanden, at man nรฆsten ikke opdager, hvornรฅr han gรฅr fra at reporter-jakkesรฆt til ren digterkyse. For det er prรฆcis, hvad der sker. Steinmetz, der stรฅr foran Buckingham Palace, sรฆtter scenen for News & Co.s seeder (bl.a. min mor): Charles III som fredsmรฆgler, sendt af hoffet til Washington i et anspรฆndt forhold til Donald Trump. Det er en stรฆrk fortรฆlling. Nรฆsten filmisk. Men hvor kommer den fra? Hvem har sagt, at det er kongens rolle? Hvem har dokumenteret, at det er intentionen? Det fรฅr vi ikke at vide. I stedet bevรฆger vi os hurtigt videre til nรฆste lag, nemlig det *indre*, som TV2 *elsker*: Kongens fรธlelser. Hans angivelige vrede mod Trump. Hans personlige fornรฆrmelse. Alt sammen sagt med spruttende foragt og baseret pรฅ โ€œbritisk presseโ€ og deres โ€œanonyme kilderโ€. En kรฆde af udsagn, hvor hvert led gรธr det umuligt at finde ud af, hvem der egentlig ved noget โ€“ og hvordan, de ved det. Det er her, det journalistiske totalhaveri begynder. Klassisk reportage arbejder med verificerbare forhold: Hvem sagde hvad, hvornรฅr, og med hvilken autoritet. Her fรฅr vi i stedet noget andet. En stemning. En atmosfรฆre. En psykologisk rekonstruktion af magtens inderste rum, hvor ingen af os - inklusive korrespondent Steinmetz - reelt har adgang. Nรฆste del af totalhaveriet indtrรฆffer, sproget begynder at arbejde. Ikke som nรธgtern beskrivelse, men som karaktertegning. Trump bliver den primitive, den letpรฅvirkelige, ham der โ€œbliver from som et lamโ€, hvis blot man vifter med royale traditioner. Charles bliver den hรฆvede figur, den historiske modpol, den der reprรฆsenterer noget stรธrre end โ€œegoโ€. Det er ren digterkyse-dramaturgi. Og meget effektivt over for den 'almindelige seer'. Nรฅr Steinmetz til sidst begynder at formulere, hvad kongen "bรธr" gรธre - hvordan han kan spille sine kort rigtigt - er vi ikke lรฆngere i journalistik. Vi er i fortolkning. I normativ analyse forklรฆdt som indsigt og pรธset til med personlig holdning. For mig er det her problemet bliver tydeligst. For *intet* af dette prรฆsenteres jo som holdning. Det prรฆsenteres som *viden*. Som fakta. Og det er derfor, det fรธles forkert. Ikke fordi der nรธdvendigvis siges noget usandt, men fordi grรฆnsen mellem det, man ved, og det, man forestiller sig, er blevet udvisket. Seeren fรฅr ikke bare information. Seeren fรฅr en fรฆrdig historie - med helte, skurke og motiver - uden at fรฅ adgang til det grundlag, historien hviler pรฅ. Det er ikke ren underholdning. Det er noget mere raffineret. Det er fridigtet fortรฆlling med autoritetens stemme. Og netop derfor er det afgรธrende at *insistere* pรฅ at fรฅ svar pรฅ det simple spรธrgsmรฅl: Hvordan F*CK ved du det her, Jesper Steinmetz?? ๐Ÿคจ Det spรธrgsmรฅl har jeg nu videresendt til TV2 News.

Jesper W. Rasmussen (who/dis)

11,733 ๆฌก่ง‚็œ‹ โ€ข 2 ไธชๆœˆๅ‰